Stroke kan forebygges, men er stadig nummer to dødsårsag i verden

Tæt på ni ud af ti tilfælde af stroke skyldes risikofaktorer, som kan begrænses. Og der er et kæmpe potentiale for at reducere forekomsten ved at regulere på en række samfundsbestemte risikofaktorer.

Det fremgår af den hidtil største undersøgelse af forekomsten af stroke i flere hundrede lande. En undersøgelse vi ifølge professor og overlæge, Hanne Christensen bør reagere på som samfund.

De seneste  tyve år er forekomsten af stroke lige omkring fordoblet på verdensplan, men mange tilfælde vil kunne undgås. Det fremgår af et omfattende studie, som netop er publiceret i tidsskriftet The Lancet. Her beskriver flere end 900 internationale forskere den globale, regionale og nationale byrde af stroke, iskæmisk slagtilfælde, intracerebral blødning og subarachnoid blødning i 204 lande i forhold til forekomst, dødelighed og kvalitetsjusterede leveår (DALY) gennem 30 år fra 1990 til 2019 og sammenholder forekomsten med 19 potentielt modificerbare adfærs-, miljø og erhvervsmæssige og metaboliske risikofaktorer.

”Den store stigning i den globale belastning af slagtilfælde skyldes sandsynligvis ikke kun befolkningstilvækst og ældning, men også den betydelige stigning i eksponeringen for flere vigtige risikofaktorer som for eksempel højt BMI, forurening med partikler i omgivelserne, højt fastende plasmaglukose, højt systolisk blodtryk, alkoholforbrug, lav fysisk aktivitet, for meget abdominalt fedt, rygning, usund diæt, nedsat nyrefunktion og høj temperatur,” fastslår forskerne og påpeger, at stroke er den anden hyppigste dødsårsag og den tredje vigtigste grund til invaliditet og tab af livskvalitet, og forekomsten har været stigende i tyve år.

”Tallene synes at vise, at vores hidtidige forebyggende strategier og mål ikke er utilstrækkelige, og at anstrengelser for at implementere forebyggelses må gennemføres bredt over hele verden. Uden en bredere implementering af strategier til forebyggelse af stroke og hjertekar-sygdomme i hele befolkningen, vil forekomsten af slagtilfælde sandsynligvis fortsætte med at vokse og uforholdsmæssigt påvirke lav- og mellemindkomstlande,” skriver de i The Lancet.

En voldsom dræber

Professor ved Bispebjerg Hospital, overlæge, Hanne Christensen, er enig i studiets konklusioner:

”Det her er jo et kæmpe studie, og man kan selvfølgelig altid diskutere data, men overordnet må man sige, at der ikke findes nogle andre studier om stroke af den her størrelse og kvalitet. Og det vi kan se af studiet er, at stroke er en kæmpe byrde. At apopleksi er en voldsom dræber, men også en tung livsstilsbyrde for både de ramte og deres pårørende, som må løfte en stor plejebyrde. Byrder, som er ulige fordelte både mellem de rige og de fattige lande og mellem de velstillede og de dårligt stillede i de rigeste lande, og som vi kunne reducere markant ved forebyggelse, hvis vi prioriterede det.”

Ifølge studiet, der er finansieret af Melinda og Bill Gates Foundation, er der tale om 19 forebyggelige risikofaktorer som for eksempel luftforurening, tobaksrøg, metabolisk sygdom, for megen og for fed, sød og salt kost og lav fysisk aktivitet, der skal sættes ind overfor.

En pointe, som Hanne Christensen støtter:

"Jeg tror i denne forbindelse, at det er meget vigtigt, at Danmark også tilslutter sig Action Plan for Stroke in Europe Deklarationen og dermed vælger at reducere byrden af apopleksi gennem forebyggelse og behandling på linje,” siger hun.

”Problemet er, at de fleste af risikofaktorerne er samfundsafhængige. Også selv om undersøgelsen jo faktisk viser, at antallet af stroke stiger stærkest for de yngre under 50 år, som nok blandt andet får for mange kalorier og bevæger sig for lidt. Mange forsøger at fortælle os, at risikofaktorerne er individuelle valg, at vi bare skal tage os sammen og foretage alle de rigtige valg, selv om vores valg jo i høj grad er afhængige af, hvordan vi som samfund har indrettes os, og dermed ikke er frie valg.”

Ifølge forskerne har de fleste lande ikke opnået tilstrækkelige fald i antallet af slagtilfælde til at kunne opveje befolkningstilvækst og ældning. Det resulterer i generelle stigninger i antallet af nye stroke og i dødelige og invaliderende slagtilfælde over tid:

”En lineær interpolation viser, at hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil der i 2050 være flere end 200 millioner stroke-overlevere og 25 millioner nye slagtilfælde og 13 millioner dødsfald som følge af årlige strokes. At forebygge antallet af stroke vil således være sundt for samfundsøkonomien," skriver forskerne, der anfører, at hver investeret dollar i forebyggelse kommer 9-10 fold tilbage i sparede udgifter til behandling og pleje.

Hvorvidt vi vælger at satse på at forebygge stroke er imidlertid et politisk valg, understreger Hanne Christensen. 

”Det er veldokumenteret, at vores valg i høj grad kan påvirkes for eksempel i forhold til priser på tobak eller mindstepris på en genstand alkohol. Infrastruktur der favoriserer bilkørsel i forhold til offentlig transport medfører mindre fysik aktivitet på befolkningsplan. Det er vist, at det er økonomisk fordelagtigt og effektivt at forebygge på det her område, så jeg synes faktisk ikke, at det er fair, at man ikke melder ærligt ud omkring det, men i stedet blot sender bolden tilbage til befolkningen, som et rent individuelt ansvar,” siger hun.